Noter fra Teknologi
Bjarke Lindsø Andersen, adjunkt, ph.d., Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon fortalte om forandringsteori pba. NurseED projektet. Studerende oplever graden og effekten af tilpasning i Rhapsode meget forskelligt. For underviserne gælder det, at tilpasning til at anvende læringsteknologien kræver nysgerrighed, risikovillighed og data literacy.
Rhapsode har ikke været anvendt længe nok til, at der kan indhentes troværdige resultater for hvor effektivt det er.
På langt sigt er forhåbningen, at anvendelsen af Rhapsode fører til bedre fastholdelse af de studerende.
Tobias Alexander Bang TretowFish, ph.d.- stipendiat, LearnT., DTU og Anne-Mette Nortvig, docent, ph.d., Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon fortalte om: Hvad ser vi, når vi kigger på et adaptivt læremiddel fra hhv. kvalitativt og kvantitativt perspektiv?
Oplægget handlede om de foreløbige kvalitative og kvantitative resultater ved brug af Rhapsode.
De kvalitative undersøgelser viste, at de studerende kan inddeles i 3 grupper:
- Forkaster forberedelse i Rhapsode pga manglende forståelse af læremidlet
- Er frustrerede undervejs, men opnår efterhånden forståelse for Rhapsodes fordele
- Er begejstrede fra start og har umiddelbar forståelse for anvendelse af Rhapsode til forberedelse.
De studerende var kritiske overfor “forberedelsesovervågning”. Underviserne syntes generelt det var vanskeligt at arbejde med den nye type af data, som Rhapsode genererer vedr. hvor de studerende har udfordringer osv.
De tre grupper blev igen interviewet på det næste semester, hvor de også blev udsat for forneredelse i Rhapsode og her var alle de studerende glade for det, da de havde vænnet sig til at arbejde med Rhapsode.
De kvantitative undersøgelser var meget preliminære, men der foretages præ- og post-tests af de studerende, som på sigt skal give et sammenligningsgrundlag.
Therese Heiberg, Lektor, Bioanalytikeruddannelsen, Københavns Professionshøjskole og Sander Pyndt, Konsulent, DIKO, Københavns Professionshøjskole holdt oplæg om ozobotten som eksempel på, hvordan der arbejdes med teknologiforståelse på en praksisorienteret måde.
Ozobotten er en lille robot, der kan programmeres på flere måder og derfor er velegnet til at arbejde med teknologiforståelse fra et programmeringsperspektiv. Robotten styres ved at tegne linjer på et almindeligt papir og ozobotten vil flytte sig efter linjerne. Derudover findes forskellige farvekoder som kan få robotten til at udføre forskellige bevægelser.
Ozobotten anvendes som første del af et længere undervisningsforløb, hvor kompleksiteten af de anvendte teknologier øges undervejs og forløbet ender med et pitch pba. en given opgave relateret til teknologiforståelse i bioanalytikerens praksis.